Ergonomi
Ergonomi kan være en kompleks størrelse at vurdere, da der er mange arbejdsmiljøregler, der griber ind i hinanden.
Når der findes ergonomiske løsninger, skal praktisk anvendelighed og sundhed gå hånd-i-hånd, ellers bliver løsningen ikke en succes og investeringer er spildte.
Vores konsulenter har stor erfaring med, at de små men rigtige ændringer også kan gøre en stor forskel.
Vores jordnære og dialogbaserede vejledninger og instruktioner giver klarhed over, hvor man sætter ind bedst.
Brug os som sparring. Det betaler sig!
Vi tilbyder:
Hvad er ergonomisk arbejdsmiljø?
Ergonomisk arbejdsmiljø handler om, hvordan kroppens belastning påvirkes af det arbejde, vi udfører – og hvordan man sikrer, at arbejdet ikke skader den ansattes fysiske eller psykiske helbred, hverken på kort eller lang sigt.
Ifølge Arbejdstilsynets AT-vejledning (VEJ nr. 10221 af 10/12/2025) opstår ergonomiske påvirkninger i forbindelse med arbejdets udførelse, organisering og de fysiske rammer. Det dækker alt fra tunge løft og bæring til ensformige bevægelser og fastlåste arbejdsstillinger.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker i, hvordan man skaber et sundt ergonomisk arbejdsmiljø og forebygger smerter og sygefravær, så flest muligt kan holde til et langt arbejdsliv.
Arbejdet skal tilpasses til mennesket – ikke omvendt. Det er arbejdsgiverens lovmæssige pligt at sikre, at det fysiske arbejde planlægges og tilrettelægges sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Gå direkte til et tema
Denne side giver det samlede overblik. For dybdegående vejledning – se vores tre undersider:
Tunge løft og arbejdsteknik
Løftemodel med rød/gul/grøn zone, korrekt løfte- og bæreteknik samt krav til tekniske hjælpemidler.
Læs mere →Indretning af arbejdspladser
Ergonomisk indretning, arbejdshøjde, pladsforhold og belysning for stående, siddende og skærmarbejde.
Læs mere →Ensidigt gentaget arbejde
EGA-klassificering, cyklustider, forværrende faktorer og løsninger til monotone bevægelsesmønstre.
Læs mere →Manuel håndtering – løft, bæring, træk og skub
Manuel håndtering er defineret som det arbejde, en eller flere personer udfører med muskelkraft, når de flytter, løfter, bærer, slæber eller støtter en byrde – hvad enten det er en genstand, en person eller et dyr.
Løft – hvornår er det for tungt?
Arbejdstilsynet vurderer løftebelastningen ud fra byrdernes vægt i forhold til den vandrette rækkeafstand fra kroppen. Jo længere fra kroppen, desto større belastning på ryg og led.
Topersoners løft
To personers fælles løft må maksimalt udgøre ca. 70 % af, hvad den enkelt ville måtte løfte. I underarmsafstand og under fuldt optimale forhold svarer det til 42 kg for to personer. Det erstatter ikke kravet om tekniske hjælpemidler.
Samlet daglig løftemængde
| Rækkeafstand | Max. pr. ansat pr. dag | Bemærkning |
|---|---|---|
| Tæt ved kroppen | ca. 10 ton | Sjældent uden hjælpemiddel |
| Underarmsafstand | ca. 6 ton | Nedsættes ved forværrende faktorer |
| ¾-armsafstand | ca. 3 ton | Løft i grønt medregnes ikke |
1 ton tæt = 10 % · 3 ton i underarmsafstand = 50 % · 2 ton i ¾-armsafstand = 67 % → I alt 127 % → Foranstaltninger er nødvendige.
Bæring
Bæring under gang (over ca. 2 m) er mere belastende end stillestående bæring. Vejledende grænser ved bæring under gang:
- Ca. 20 kg tæt ved kroppen
- Ca. 12 kg i underarmsafstand
- Ca. 6 kg i ¾-armsafstand
Transportvejen bør højst udgøre ca. 20 m på plant underlag. Et trappetrin sidestilles med ca. 1 meters bæreafstand.
Træk og skub
Kørende hjælpemidler er normalt den rigtige løsning til tunge transporter. Belastningen afhænger af underlag, hjulstørrelse, pladsforhold og hældning. På skråt underlag med 1:4 stigning kan en totalvægt på blot 40 kg være kritisk.
Arbejdsstillinger og -bevægelser
Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger er en af de hyppigste årsager til muskel- og skeletbesvær. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse kræver, at unødige fysiske belastninger og uhensigtsmæssige stillinger skal undgås.
De fire vurderingsparametre
- Yderlighed: Hvor meget afviger ledstillingen fra anatomisk normalstilling? Jo mere ekstrem, desto mere belastende.
- Forværrende faktorer: Trange pladsforhold, fastlåste stillinger, kraftanvendelse og/eller tempokrav.
- Frekvens: Udgør belastende stillinger en væsentlig del af dagen, eller er det periodisk/sjældent?
- Varighed: Er eksponeringen lang, mellemlang eller kortvarig?
Vurdering af typiske arbejdsstillinger
| Stilling | Rød zone | Grøn zone |
|---|---|---|
| Stående/gående | Nakke/ryg meget og langvarigt bøjet · Arme over skulderhøjde · Ustabilt underlag, fastlåst | Opret stilling · Fri bevægelighed · Jævnt stabilt underlag |
| Siddende | Nakke/ryg meget bøjet · Fastlåst med synskrav · Arme i/over skulderhøjde · Mangler benplads | Nakke i midterstilling · Fri bevægelighed · Arbejdshøjde tilpasset person og opgave |
| Knælende/hugsiddende | Væsentlig del af arbejdsdagen · Hårdt underlag | Sjældent og kortvarigt forekommende |
| Liggende | Væsentlig del af arbejdsdagen · Konstant løftede arme uden armstøtte | Sjældent og kortvarigt forekommende |
Ensidigt belastende arbejde (EBA og EGA)
EBA er arbejde med ensartede ergonomiske påvirkninger over længere tid, der udgør en væsentlig del af arbejdsdagen. Monotone bevægelser og fastlåste stillinger kan være mindst lige så skadelige som tunge løft.
Typiske former for EBA
- Arbejde ved transportbånd med sortering, pakning eller kvalitetskontrol
- Statisk holde- og bærearbejde med håndværktøj eller håndholdte maskiner
- Fastlåste arbejdsstillinger ved maskiner og selvkørende materiel
- Præcisions- og koncentrationskrævende arbejde, skærm- og mikroskoparbejde
- Monotont samlebåndsarbejde og overvågning af procesanlæg
Ensidigt gentaget arbejde (EGA)
EGA er en undergruppe af EBA med høj gentagelseshyppighed. Arbejdet er højrepetitivt, hvis cyklustiden er under 30 sekunder, eller ensartede bevægelser udgør mere end 50 % af cyklustiden.
EBA eller højrepetitivt EGA med mindst én forværrende faktor i mere end 2/3 af arbejdsugen – eller uden forværrende faktor i mere end 3/4 af arbejdsugen.
Belastning i intervallet ½–2/3 uge (med forværrende faktor) eller ½–3/4 uge (uden). Kan indebære risiko.
Under ½ af arbejdsugen – men gentagelseshyppighed kan stadig forværre andre belastninger som tunge løft.
Forværrende faktorer
- Højt arbejdstempo styret af maskine eller andre ydre forhold
- Kraftanvendelse i bevægelserne (håndværktøj, betjeningshåndtag mv.)
- Manglende handlemuligheder – ingen kontrol over eget arbejde
- Belastende arbejdsstillinger (løftede arme, foroverbøjning, vrid)
- Konstante krav til opmærksomhed, koncentration, syn og/eller hørelse
Regler og lovgivning om ergonomisk arbejdsmiljø
- Lov om arbejdsmiljø – den overordnede rammelov
- Bekendtgørelse om manuel håndtering – løft, bæring, træk, skub og personforflytning
- Bekendtgørelse om arbejdets udførelse – arbejdsstillinger, EBA og EGA
AT-vejledning om ergonomisk arbejdsmiljø (VEJ nr. 10221 af 10/12/2025) uddyber Arbejdstilsynets fortolkning. Reglerne gælder for alle ansatte uanset ansættelsesform – herunder vikarer, elever og arbejdsledere. Ansvaret ligger primært hos arbejdsgiveren.
For ansatte under 18 år og gravide/ammende gælder skærpede regler i bekendtgørelse om unges arbejde og bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 8.
Sådan forebygger du ergonomiske skader på arbejdspladsen
Forskning fra NFA viser, at en helhedsorienteret indsats – der kombinerer planlægning, tekniske hjælpemidler, træning og organisering – er langt mere effektiv end tiltag rettet mod én enkelt risikofaktor.
- Brug egnede tekniske hjælpemidler – løfteborde, rullevogne, personlift, glidestykker mv.
- Planlæg og tilrettelæg arbejdet – undgå unødige løft, bæring og ensformige bevægelser
- Varier arbejdsopgaverne – skift mellem opgaver der belaster forskellige muskelgrupper
- Indret arbejdspladsen ergonomisk – justér arbejdshøjde, rækkeafstand og pladsforhold
- Oplær og instruér medarbejderne – i løfte- og forflytningsteknik og brug af hjælpemidler
- Inddrag målrettet træning – styrke og smidighed i arbejdstiden reducerer smerter
- Foretag regelmæssige APV-vurderinger – identificér og prioritér ergonomiske risikofaktorer løbende
Ofte stillede spørgsmål om ergonomisk arbejdsmiljø
Hvad er den maksimale vægt, man må løfte på arbejdet?
Der er ikke en absolut grænse – belastningen afhænger altid af rækkeafstand, frekvens, varighed og øvrige faktorer. I underarmsafstand er over 30 kg rødt. Ved ¾-armsafstand er grænsen 15 kg. Løft under 7 kg i underarmsafstand anses normalt ikke som sundhedsskadeligt.
Hvornår er ensidigt gentaget arbejde sundhedsskadeligt?
Rød zone nås, når en ansat udfører EBA eller højrepetitivt EGA med mindst én forværrende faktor i mere end 2/3 af en normal arbejdsuge – eller uden forværrende faktorer i mere end 3/4 af arbejdsugen.
Kan to personer løfte det, én person ikke må?
Ja, men ikke proportionalt. To personers fælles løft må maksimalt udgøre ca. 70 % af, hvad den enkelt ville måtte løfte. I underarmsafstand svarer det til 42 kg for to personer. Det erstatter ikke kravet om tekniske hjælpemidler.
Er vikarer og elever dækket af ergonomireglerne?
Ja. Reglerne gælder for alle ansatte uanset ansættelsesform – herunder vikarer, projektansatte, elever og arbejdsledere.
Hvornår skal der bruges tekniske hjælpemidler ved personforflytning?
Ved alle plejesituationer, hvor hele personens vægt løftes, skal der anvendes egnede tekniske hjælpemidler. Undtagelse: arbejde med mindre børn og politiets/brandvæsenets akutte redningssituationer.
Relevante kilder og ressourcer
Pas på kroppen i fysisk arbejde
Samlet vejledning om løft, bæring, forflytning og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger med praktiske værktøjer.
Ekstern · NFAErgonomisk arbejdsmiljø – NFA
Forskning og temaer om ergonomi, løft, smerter i kroppen og sundhedsfremme i arbejdstiden.
Kilder
- Arbejdstilsynet: AT-vejledning om ergonomisk arbejdsmiljø, VEJ nr. 10221 af 10/12/2025 (ændret ved VEJ nr. 9207 af 16/02/2026)
- at.dk – Pas på kroppen i fysisk arbejde
- nfa.dk – Ergonomisk arbejdsmiljø
- Bekendtgørelse om manuel håndtering §§ 2, 3, 4 · Bekendtgørelse om arbejdets udførelse §§ 7, 9, 17
