Tag Archive for: ambassadør

2025 – Hos Premiere Is hyldes kollegaskab og godt arbejdsmiljø

Tirsdagen efter påske blev en ganske særlig én for Helle Bækhøj, der arbejder hos ismejeriet Premiere Is. Hun blev nemlig overrasket på kontoret med en anerkendelse og lækre påskeæg som tak for sit særlige bidrag til det gode arbejdsmiljø.

Det er Dansk Arbejdsmiljø, der står bag den årlige kåring af en ambassadør for godt arbejdsmiljø – en person, der gør en forskel i hverdagen og spreder arbejdsglæde blandt sine kolleger. Prisen består af håndlavede påskeæg fra Chokoladekurven i Thisted, og både den nominerede og den, der har indstillet kollegaen, modtager en præmie fra Dansk Arbejdsmiljø.

Dansk Arbejdsmiljø har udvalgt Tina Rosenkrantz Holmgaard, der indstillede sin kollega Helle Bækhøj med følgende ord:

“Jeg vil gerne nominere min kollega Helle. Hun er altid så omsorgsfuld og tænker på alle andre før sig selv. Hun møder hver dag med et smil og en positiv energi, som smitter af på hele kontoret og bidrager til et stærkt fællesskab hos Premiere Is.”

Helle blev både rørt og overrasket over anerkendelsen og sagde i den forbindelse:

“Det er jo netop derfor, man glæder sig til at tage på arbejde hver dag – når man har kolleger som her.”

Mona Lagoni fra Dansk Arbejdsmiljø, der stod for overdragelsen, udtaler:

“Det er altid inspirerende at se, hvordan kollegial anerkendelse kan løfte arbejdsmiljøet. Tina har vist, hvor meget det betyder at sige det højt, når man sætter pris på hinanden.”

Dansk Arbejdsmiljø opfordrer alle arbejdspladser til at sætte ord på det, som gør en positiv forskel i hverdagen. Det er nemlig i det nære kollegaskab, at det gode arbejdsmiljø for alvor blomstrer.

Kåringen som ambassadør for godt arbejdsmiljø  er en tilbagevendende begivenhed op til påske for rådgivningsvirksomheden Dansk Arbejdsmiljø. Chokoladekurven i Thisted har lavet præmierne og sponsoreret ét af påskeæggene til nomineringen. Der har været nomineringer fra hele landet, men de fleste har været fra virksomheder fra Mors, Salling og Thy.

Omtalt i lokale medier:
Denne kåring blev også omtalt af Limfjord Update.
👉 Læs artiklen hos Limfjord Update

Læs mere om vores ambassadør for godt arbejdsmiljø

2023 – Hos Nørhalne SI er god stemning og trivsel vejen til godt arbejdsmiljø

Tirsdag efter påske blev Michelle Louise Pedersen fra Børnehaven Nørhalne SI overrasket med prisen som ambassadør for godt arbejdsmiljø. Prisen uddeles af Dansk Arbejdsmiljø og anerkender kolleger, ledere eller medarbejdere, der gør en positiv forskel i hverdagen og skaber et stærkt arbejdsmiljø.

Præmien bestod af håndlavede påskeæg fra Chokoladekurven i Thisted, og både Michelle Louise Pedersen og hendes kollega Tina Kjær Jakobsen, som nominerede hende, fik glæde af anerkendelsen.

“Det er en stor glæde hvert år at se alle de skønne nomineringer, hvor kolleger og medarbejdere anerkender hinanden for at gøre en forskel på arbejdspladsen. Det særlige ved prisen er, at det er kolleger, medarbejdere eller ledere, der kan nominere en person, der skaber godt arbejdsmiljø. Samtidig får den person, der indstiller sin kollega, også del i præmien,” siger Mona Lagoni, indehaver af Dansk Arbejdsmiljø.


Fokus på trivsel og god stemning

Tina Kjær Jakobsen nominerede Michelle Louise Pedersen med følgende begrundelse:

“Min gode kollega og Arbejdsmiljø Repræsentant Michelle skal nomineres, da hun vægter vores institutions arbejdsmiljø rigtig højt – bl.a. ved at følge op på trivselsundersøgelser, sprede god stemning og altid have alle kollegaer for øje.”

Michelle Louise Pedersen blev både glad og bevæget, da Mona Lagoni uanmeldt dukkede op for at overrække prisen. På det tidspunkt var Michelle på vej til frokostpause og blev fejret af flere kolleger samt sin leder Susanne Nielsen.

“Det er så fortjent, at Michelle bliver anerkendt. Hun gør et fantastisk stykke arbejde for at hjælpe os med at skabe gode rammer her på stedet,” fortæller Susanne Nielsen, leder af børnehaven og vuggestuen ved Nørhalne SI.


Anerkendelse styrker arbejdsmiljøorganisationen

Efterfølgende modtog Tina Kjær Jakobsen også en præmie for at have nomineret og anerkendt sin kollega.

“Tinas nominering viser, hvor vigtigt det er at have en god arbejdsmiljøorganisation, fordi den er med til at skabe et fundament for trivsel. Det synes vi fortjener en anerkendelse,” udtaler Mona Lagoni.


Kåringen som ambassadør for godt arbejdsmiljø er en årlig tradition, hvor Chokoladekurven i Thisted sponsorerer præmierne. Nomineringerne kommer fra hele landet, men især fra virksomheder i Mors, Salling og Thy.

Artikel om kåringen blev også bragt i lokale medier.
👉 Læs omtalen hos LigeHer.nu


Læs mere om vores ambassadør for godt arbejdsmiljø

2022 – På Søskrænten er glæde og smil vejen til godt arbejdsmiljø

Skærtorsdag blev Gitte Kær overrasket på jobbet på Søskrænten i Sjørring. Her fik hun overrakt en præmie for at være en kollega, der spreder godt arbejdsmiljø.

Dansk arbejdsmiljø har fundet vinderen til deres årlige kåring af ambassadør for godt arbejdsmiljø, hvor præmien er lækre håndlavede påskeæg fra Chokoladekurven i Thisted.

-Det er en stor glæde hvert år at se alle de skønne nomineringer, hvor kolleger og medarbejdere anerkender hinanden for at gøre en forskel på arbejdspladsen. Det særlige ved prisen er netop, at det er kolleger, medarbejdere eller ledere, der kan nominere en person, der er med til at skabe godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Samtidig får den person, der indstiller sin kollega også del i præmien, udtaler Mona Lagoni, indehaver af Dansk Arbejdsmiljø.

Det er kollegaen Astrid Vad Thorhauge Kristensen, der har nomineret Gitte Kær og har vundet præmien til dem begge.

- Jeg vil nominere Gitte Kær fordi hun kommer så glad og smilende ind af døren på job, uanset hvor få vi er i vagt. Hun bærer os andre igennem med hendes overskud og hun er med til at skabe et godt arbejdsmiljø.

Gitte Kær blev både glad og en smule bevæget, da Mona Lagoni, Dansk Arbejdsmiljø dukkede uanmeldt op for at overbringe hende anerkendelsen.  Gitte Kær var ved med at afslutte sin vagt, og skulle afløses af Astrid Vad Thorhauge Kristensen. De to kolleger var enige om, at Søskrænten er et godt sted at arbejde.

Jeg tror, det er fordi jeg elsker mit arbejde lige højt på alle dage, og så er jeg beriget med verdens bedste kolleger. Så kommer smilet af sig selv, siger Gitte Kær.

Deres konstituerede leder Tina Tandrup fik også mange rosende ord med på vejen for at gøre noget særligt for arbejdspladsen.

Mona Lagoni kunne efterfølgende overrække en præmie til Astrid Vad Thorhauge Kristensen for at have nomineret og anerkendt sin kollega.

- Igen i år har der været rigtigt mange nomineringer. Og det er en stor fornøjelse at se kolleger anerkende hinanden for at gøre en forskel. Det skaber glæde blandt de nominerede. På den måde er alle, der deltog i konkurrencen faktisk vindere, men vi skulle jo vælge én ud af de mange" forklarer Mona Lagoni.

 - Astrids nominering viser, at i en tid hvor der er mange bekymringer, så er det endnu mere vigtig, at vi spreder glæde. Det synes vi fortjener en anerkendelse, udtaler Mona Lagoni afslutningsvis

Kåringen som ambassadør for godt arbejdsmiljø er oprettet af rådgivningsvirksomheden Dansk Arbejdsmiljø. Chokoladekurven i Thisted har lavet præmierne og sponsoreret et af påskeæggene til nomineringen. Der har været nomineringer fra hele landet, men de fleste har været fra virksomheder fra Mors, Salling og Thy.

Denne kåring og historien om Søskrænten blev også omtalt i lokale medier:
👉 Læs omtalen hos LigeHer.nu

Læs mere om vores ambassadør for godt arbejdsmiljø

2021 – På Østre Skole er nedlukning ingen hindring for godt arbejdsmiljø

På Østre Skole i Thisted blev Tine Kjølby tirsdag efter påske overrasket med prisen som ambassadør for godt arbejdsmiljø. Prisen uddeles af Dansk Arbejdsmiljø og anerkender kolleger, ledere eller medarbejdere, der gør en positiv forskel i hverdagen på arbejdspladsen – også under udfordrende forhold som nedlukning.

Præmien bestod af lækre håndlavede påskeæg og flødeboller fra Chokoladekurven i Thisted, og både Tine Kjølby og hendes kollega Heidi Lund Dybdal, som nominerede hende, fik glæde af anerkendelsen.

“Vi glæder os altid til at dele denne pris ud, fordi vi synes, alle vinder. Det specielle ved prisen er, at det er kolleger, medarbejdere eller ledere, der kan nominere en person, der gør en positiv forskel. Samtidig får den person, der indstiller sin kollega, også del i præmien,” siger Mona Lagoni, indehaver af Dansk Arbejdsmiljø.


Virtuelle pauser skaber sammenhold

Heidi Lund Dybdal nominerede Tine Kjølby med ordene

“Tine er en skøn kollega, som gør meget socialt. Under nedlukningen har hun oprettet virtuelle pauser, så vi har haft formiddags- og frokostpauser sammen, selvom vi har siddet hjemme hver for sig. Derudover er hun en top engageret lærer, som også gerne tænker alternativt og kreativt i opgavetyper.”

Tine Kjølby blev både glad og en smule overrasket, da Mona Lagoni dukkede uanmeldt op for at overrække prisen. På det tidspunkt var Tine gårdvagt og på vej ud for at minde eleverne om at holde afstand.

“Jeg synes egentlig ikke, jeg gør noget særligt. Da jeg kom tilbage fra ferie, havde nogen også sat blomster på mit bord,” kommenterede Tine Kjølby ydmygt.


Anerkendelse af kolleger styrker arbejdsmiljøet

Mona Lagoni understreger, at prisen handler om at sætte fokus på de små, men vigtige historier på arbejdspladserne:

“Heidis nominering viser, at i en tid, hvor der er ekstra afstand mellem os som mennesker, er det endnu mere vigtigt at række ud efter hinanden. Det synes vi fortjener en anerkendelse.”

Kåringen som ambassadør for godt arbejdsmiljø er blevet en årlig tradition og støttes af Chokoladekurven i Thisted, som leverer præmierne. Nomineringerne kommer fra hele landet, men især fra virksomheder i Mors, Salling og Thy.

Lokalavis LigeHer.nu har bragt en artikel om Tine Kjølby og kåringen.
👉 Se omtalen her


Læs mere om vores ambassadør for godt arbejdsmiljø

2020 – På Circle K er tanken fuld af godt arbejdsmiljø

På Circle K i Nykøbing blev Marcus Døssing påskelørdag overrasket med titlen Ambassadør for godt arbejdsmiljø. Marcus blev valgt for sit altid glade humør, sin hjælpsomhed og evne til at skabe trivsel blandt kollegerne.

Han blev nomineret af souschef Camilla Havshøj Jacobsen, som skrev:

“Marcus er altid med på sjov og ballade, men samtidig utrolig omsorgsfuld. Han fortjener at blive anerkendt for den positive energi, han spreder hver dag.”

Marcus modtog en præmie bestående af håndlavede påskeæg og flødeboller fra Chokoladekurven i Thisted. Og som noget særligt får den nominerende kollega også en præmie, så begge kan fejre den gode indsats.

Mona Lagoni fra Dansk Arbejdsmiljø siger:

“Det er fantastisk at se, hvordan kolleger anerkender hinanden for at gøre en forskel. Alle, der deltager med en nominering, er vindere i sig selv, men vi udvælger én, som vi fremhæver hvert år.”

Kåringen er årlig og har til formål at hylde personer, der gør en forskel på arbejdspladsen – uanset alder, stilling eller virksomhedsstørrelse. Marcus og Camilla er eksempler på, hvordan små handlinger kan skabe stor glæde og trivsel for alle.

Læs mere om nomineringer og tidligere vindere her

2019 – Hos Fjerhuset blomstrer godt arbejdsmiljø

Blomsterbinder Louise Munkholm fra Fjerhuset i Thisted blev i 2019 kåret som ambassadør for godt arbejdsmiljø – nomineret af sin kollega for sin måde at skabe glæde, læring og fællesskab i hverdagen.

En kåring, hvor alle er vindere

For første gang nogensinde fandt Dansk Arbejdsmiljø vinderen af kåringen Ambassadør for godt arbejdsmiljø. En særlig kåring, hvor det netop er kolleger, medarbejdere eller ledere, der nominerer hinanden – og hvor både den nominerede og den, der indstiller, deler præmien.

“Det særlige ved denne kåring er, at anerkendelsen kommer fra dem, man arbejder sammen med i hverdagen. Det er de små handlinger, der gør den store forskel,” fortæller Mona Lagoni, direktør og rådgiver hos Dansk Arbejdsmiljø.


En hemmelig nominering

Det var kollegaen Gitte Villadsen, der i al hemmelighed havde nomineret Louise Munkholm. I sin indstilling beskrev hun Louise som en kollega, der skaber tryghed, deler sin viden og giver andre lyst til at yde mere:

“Louise er den skønneste kollega, jeg nogensinde har haft. Hun er fantastisk til at lære fra sig og dele opgaverne. Hun gør en forskel – både fagligt og menneskeligt.”


En overraskelse på arbejdspladsen

Louise Munkholm blev både glad og rørt, da hun uanmeldt fik overrakt anerkendelsen og præmien – to håndlavede påskeæg fra Chokoladekurven i Thisted. Selvom de to kolleger kun havde arbejdet sammen i et halvt år, var det tydeligt, at relationen havde haft stor betydning for arbejdsglæden.


Anerkendelse skaber arbejdsglæde

Ifølge Mona Lagoni var det netop nomineringens ærlighed og nærvær, der gjorde udslaget:

“Det varmer at læse, hvordan kolleger anerkender hinanden. Gittes nominering viser meget præcist, hvor stor betydning gode kolleger har for arbejdsmiljøet.”


Om kåringen

Kåringen som ambassadør for godt arbejdsmiljø er oprettet af Dansk Arbejdsmiljø for at sætte fokus på de mennesker, der i hverdagen bidrager til trivsel, fællesskab og arbejdsglæde.

Der var i 2019 nomineringer fra hele landet – særligt fra Mors, Salling og Thy.

Denne kåring blev også omtalt i lokale medier:
👉 Læs artiklen hos SallingWeb.dk


Læs mere om vores ambassadør for godt arbejdsmiljø