På Søskrænten er glæde og smil vejen til godt arbejdsmiljø

af

Skærtorsdag blev Gitte Kær overrasket på jobbet på Søskrænten i Sjørring. Her fik hun overrakt en præmie for at være en kollega, der spreder godt arbejdsmiljø.

Dansk arbejdsmiljø har fundet vinderen til deres årlige kåring af ambassadør for godt arbejdsmiljø, hvor præmien er lækre håndlavede påskeæg fra Chokoladekurven i Thisted.

-Det er en stor glæde hvert år at se alle de skønne nomineringer, hvor kolleger og medarbejdere anerkender hinanden for at gøre en forskel på arbejdspladsen. Det særlige ved prisen er netop, at det er kolleger, medarbejdere eller ledere, der kan nominere en person, der er med til at skabe godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Samtidig får den person, der indstiller sin kollega også del i præmien, udtaler Mona Lagoni, indehaver af Dansk Arbejdsmiljø.

Det er kollegaen Astrid Vad Thorhauge Kristensen, der har nomineret Gitte Kær og har vundet præmien til dem begge.

- Jeg vil nominere Gitte Kær fordi hun kommer så glad og smilende ind af døren på job, uanset hvor få vi er i vagt. Hun bærer os andre igennem med hendes overskud og hun er med til at skabe et godt arbejdsmiljø.

Gitte Kær blev både glad og en smule bevæget, da Mona Lagoni, Dansk Arbejdsmiljø dukkede uanmeldt op for at overbringe hende anerkendelsen.  Gitte Kær var ved med at afslutte sin vagt, og skulle afløses af Astrid Vad Thorhauge Kristensen. De to kolleger var enige om, at Søskrænten er et godt sted at arbejde.

Jeg tror, det er fordi jeg elsker mit arbejde lige højt på alle dage, og så er jeg beriget med verdens bedste kolleger. Så kommer smilet af sig selv, siger Gitte Kær.

Deres konstituerede leder Tina Tandrup fik også mange rosende ord med på vejen for at gøre noget særligt for arbejdspladsen.

Mona Lagoni kunne efterfølgende overrække en præmie til Astrid Vad Thorhauge Kristensenl for at have nomineret og anerkendt sin kollega.

- Igen i år har der været rigtigt mange nomineringer. Og det er en stor fornøjelse at se kolleger anerkende hinanden for at gøre en forskel. Det skaber glæde blandt de nominerede. På den måde er alle, der deltog i konkurrencen faktisk vindere, men vi skulle jo vælge én ud af de mange" forklarer Mona Lagoni.

 - Astrids nominering viser, at i en tid hvor der er mange bekymringer, så er det endnu mere vigtig, at vi spreder glæde. Det synes vi fortjener en anerkendelse, udtaler Mona Lagoni afslutningsvis

Kåringen som ambassadør for godt arbejdsmiljø er oprettet af rådgivningsvirksomheden Dansk Arbejdsmiljø. Chokoladekurven i Thisted har lavet præmierne og sponsoreret et af påskeæggene til nomineringen. Der har været nomineringer fra hele landet, men de fleste har været fra virksomheder fra Mors, Salling og Thy.


Tilbagevenden til arbejdet

af

Er en medarbejder på vej tilbage til arbejdet efter længere tids fravær, fx på grund af sygdom, kan få tiltag sikre, at medarbejderen kommer trygt i gang og med den bedst mulige udnyttelse af medarbejderens ressourcer.

Dansk Arbejdsmiljø tilbyder:

  • Vurdering af indretning af arbejdspladsen
  • Råd og vejledning til arbejdsstillinger og -bevægelser i forhold til fysiske udfordringer
  • Afklarende samtaler med medarbejder og ledelse
  • Coachingsamtaler

Ny rapport fra arbejdstilsynet giver inspiration til, hvordan man som arbejdsgiver kan hjælpe en medarbejder godt tilbage til jobbet efter en arbejdsskade.

I rapporten gives følgende 7 hovedanbefalinger til både arbejdsgiver og den sygemeldte medarbejder:

7 hovedanbefalinger

  1. Tag som leder ansvar for tidlig kontakt og indsats i forhold til medarbejder
  2. Orienter kollegagruppen tidligt og løbende, så de kan få en støttende funktion
  3. Vis som leder, at du tror på, at din medarbejder komme tilbage og skab tryghed om fremtiden
  4. Engagementet skal gå begge veje, dvs. komme fra både arbejdsgiver og sygemeldt medarbejder
  5. Tal ofte sammen (også om andet end skaden)
  6. Sørg for løbende forventningsafstemning
  7. Hellere tidlig opstart med få opgaver, end senere opstart med mange opgaver

Læs hele rapporten her

NLP Uddannelse til organisationen

af

Kommunikation er essentielt for samarbejde, ledelse og kundekontakt. For langt de fleste jobs i dag, er det relevant at have gode kommunikationsevner for at have succes. Respektfuld håndtering af udfordringer og muligheder gør hele forskellen på resultaterne af arbejdet og for organisationens bundlinie.

NLP er måske et af dette århundredes stærkeste værktøjer til kommunikation og personlig udvikling, uanset om man arbejder som konsulent, med medarbejderudvikling, kundekontakt eller som sælger. Det har over 40 år på bagen og der findes stadigvæk ikke et sidestykke til NLP.

NLP er et samlingsværk af værktøjer, der bygger på grundige studier af meget succesfulde terapeuter og forretningsfolk ud fra et spørgsmål om, ”hvad er forskellen, der gør forskellen”? Det er et stærkt sammenkog af virkningsfuldt sprog til at skabe forandringer og resultater. Det har et iboende stor respekt for det enkelte menneske og giver indsigt i menneskes dybere lag af indre kommunikation.

Hvad giver en NLP uddannelse kompetencer til?

  • Skabe respketfuld grundlag for kommunikation

  • Stille afklarende og udviklende spørgsmål

  • Tale en andens ”sprog”, så kommunikationen bliver lettere

  • Forståelse for forskellige niveauer i samtalen

  • Lave målsættende arbejde

  • Forståelse for, hvordan sindet arbejder i begrænsninger og muligheder

  • Fjerne indre begrænsninger til at nå resultater

  • ”Sælge” en god ide

Hvad gør NLP særligt?

NLP  er en overvejende praktisk uddannelse funderet på et valide psykologiske teorier.

Gennem arbejdet med teorierne og de praktiske øvelser får kursisterne en dyb forståelse for kommunikation på det indre og ydre plan. På uddannelsen øver og reflekterer kursisterne og derfor kommer medarbejderne hjem med konkrete kompetencer.

Dansk Arbejdsmiljø udbyder virksomhedskurser på tre niveauer:

NLP Kommunikation
​

Modul 1: 1,5 dage
Modul 2: 1,5 dage

Se kursusbeskrivelser

NLP Coach kursus
​

3 dage inkl kursusbevis

Se kursusbeskrivelser

NLP Leder Practitioner &
NLP Coach Practitioner

9 dage inkl. certificering på internationalt niveau.

Se kursusbeskrivelser

Arbejdsmiljøledelse på internationalt niveau, ISO 45001

af

Der er gode ressourcer at hente ved at investere i arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøledelse, som er beskrevet i arbejdsmiljøstandarden ISO 450001 er i opbygning fuld kompatible med kvalitetsstandarden ISO 9001, miljøstandarden ISO 14001 og fødevarestandarden ISO 22001.

Standarden for arbejdsmiljøledelse kan være høj, uanset om man ønsker en certificering på arbejdsmiljøet eller ej. Virksomheden kan bruge værktøjet i ISO 450001, hvilket kan være en fordel, hvis man i forvejen er bekendt med ISO standarder på virksomheden.

ISO 450001 er en opgradering af arbejdsmiljøstandarden OHSAS 180001. Opgraderingen til ISO 45001 indeholder en række nye krav og muligheder, som omsættes til værdi i virksomheden.

Den nye standard har større fokus på at arbejdsmiljø bliver sammenhængende i hele organisationen. Topledelse skal en højere grad være dedikeret i arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøet skal være en del af forretningsplanen. Interessenter, både dem som er ansat og andre som kommer udefra, skal indgå i overvejelserne, når der laves en proaktiv risikovurdering, som udpeger trusler og muligheder.

Virksomheder skal samtidig udpege risici og muligheder inden for arbejdsmiljøområdet sammen med risici og muligheder, som påvirker driften.

ISO 450001 vil, over en 3 årig periode, erstatte OHSAS 18001. Sidste frist for at skifte standard er 21. marts 2021.

Dansk Arbejdsmiljø tilbyder:

  • Vejledning i ISO 450001

  • Intern audit

  • Træning af virksomhedens interne auditører

En god APV proces

af

Hvad er dine erfaringer med APV (ArbejdsPladsVurdering)?

Kan du svare, jeg har oplevet en super god proces, hvor vi fik styr på nogle vigtige ting i forhold til arbejdsmiljøet?

Hvis du svarer et klart ”ja!”, så behøver du ikke læse videre ...

​

Har du ikke prøvet at lave APV på din virksomhed eller har I ikke en super god oplevelse med det, så er dette relevant for dig:

APV har været lovpligtig i mange år og skal laves, når der er minimum én ansat på virksomheden

APV skal gentages minimum hvert 3. år eller hvis der sker større ændringer på virksomheden.

Ved en god APV-proces, har I

  • fået en god snak om hverdagen og hvilke udfordringer der er.
  • snakket om de forskellige arbejdsområder, der skal være styr på i forhold til arbejdsmiljøet
  • fundet løsninger, der letter hverdagen ( og evt. skabt større effektivitet og bedre samarbejde)

Dansk Arbejdsmiljø, Leopardvej 2, 7700 Thisted, har mange års erfaring med at lave gode og brugbare APV-processer på virksomheder. Ring 92 72 02 00 og få en snak med os om det, hvis I er interesserede.

Har I styr på de lovpligtige dokumenter?

af

Det er rart at have styr på de lovpligtige dokumenter, når Arbejdstilsynet kommer forbi. For hvem gider at have et påbud fra Arbejdstilsynet, som måske endda koster penge?  Dokumenterne er i virkeligheden heller ikke for Arbejdstilsynets skyld, så hvorfor ikke have nogle dokumenter, som faktisk gør en forskel i en travl hverdag? 

Alle virksomheder med minimum én ansat er forpligtet til at medarbejderen ikke udsættes for noget på arbejdsplads, som de bliver syge af eller kommer til skade ved, så enkelt kan det siges.

Beskæftigelsesministeriet har derfor gennem årene vedtaget nogle dokumenter, som alle virksomheder skal lave:

  • APV
  • Årlig arbejdsmiljødrøftelse
  • Beredskabsplan

APV (ArbejdsPladsVurdering) kender de fleste virksomheder. APVen skal laves minimum hvert 3 år eller når der sker ændringer på arbejdspladsen. En god APV kan forebygge mange belastninger, fordi man gennem APV ofte får nogle gode drøftelser om arbejdsmiljøet og fundet gode løsninger.

Mindre kendt er måske den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse har til formål, at virksomhederne holder fokus på at udvikle det gode arbejdsmiljø. Her skal I sætte et mål for det kommende års arbejde med arbejdsmiljøet og samle op på det foregående års indsats og resultater.

Afhængig af arbejdet og virksomhedens størrelse skal følgende forhold også være på plads:

  • ATEX-APV ”- en særlig vurdering af risikoen for eksplosion på arbejdspladsen.
  • Kemisk Risikovurdering - ved brug af produkter med faremærkning
  • Arbejdsmiljørepræsentant – ved minimum 10 ansatte
  • Eftersyn af maskiner og anlæg – ved brug af maskiner og amlæg
  • Risikovurdering for sygdom og arbejdsulykker – udvidet vurdering af særlige forhold.

Spørg Dansk Arbejdsmiljø. Vi hjælper jer med at komme i gang og  også gerne med at udarbejde dokumenterne. Ring 92 72 02 00 

Tunge løft

af

Muskel-skeletbesvær forårsaget af tunge løft er stadigvæk én af de største omkostninger for både virksomhed og samfund, når vi snakker om arbejdsbetingede lidelser. Samtidig er der store gevinster for virksomhederne i at have medarbejdere med høj anciennitet. Derfor er der kæmpe summer på spil, når vi snakker forebyggelse. Investeres der i de forkerte løsninger, taber virksomheden ikke blot penge til stor ærgelse, men virksomheden opnår ikke den forebyggende effekt, som der investeres i.

Producenter og forhandlere taler varmt for deres egne produkter, men tunge løft og indretning af arbejdspladsen kræver ofte et bredere perspektiv på arbejdsforholdene. Derfor giver det god mening at koble en arbejdsmiljøkonsulent på opgaven, inden der investeres.

"Jeg har mange gange forslået meget billigere og enklere løsninger end det, virksomheden var klar til at investere i. Gode ergonomiske løsninger og effektivitet går oftest hånd-i-hånd. Vi har gennem mange år været LEAN-eksperter, når det gælder konkrete ergonomiske løsninger, da en mere effektiv arbejdsgang ofte sparer på kroppen."

Hvor meget må man løfte?

"Jeg bliver ofte spurgt, hvor meget må man løfte, men det findes der ikke et enkelt svar på. Det afhænger bl.a. af, hvilket emne du står med, hvordan det skal håndteres og pladsen omkring dig. Når jeg vurderer tunge løft, kigger jeg i flere lovgivninger på én gang."

Tunge løft kræver en grundigere vurdering og løsningsforslagene hænger sammen med det hele billede af arbejdsforholdene.

Kan man ikke bare bruge sin krop rigtigt?

Når man bruger sin krop rigtigt, kan den holde til rigtig meget og bliver bare stærkere af at blive brugt, så jo der er noget om snakken! Omvendt overbelastes kroppen hurtigt, hvis man ikke passer på den og bruger den forkert. Der er dog grænser for hvad den kan holde til. Der er ikke nervebaner inde i diskusskiverne i ryggen, så du mærker ikke nedslidningen, før det er for sent. Det er derfor en god ide at få arbejdet vurderet af en ekspert.

Den rigtige træning og god arbejdsteknik er sundt for kroppen og holder den stærk langt op i årene.

S.V.D. en unik metode til forebyggelse af stress

af

Det er en ledelsesmæssig udfordrende opgave at gennemskue, hvad der vælter medarbejdere i arbejdet, før det er for sent. Stress-sygemeldinger er dyre for organisationen samt for medarbejderen og dennes familie. Der er store gevinster i at forebygge inden stress opstår.  De fleste stress-politikker og vejledninger til stress sætter ind, når det er for sent eller næsten for sent og medarbejderen allerede har tabt arbejdsevne. 

SVD-metoden gør medarbejdere og ledelse i fællesskab ansvarlige for at forebygge stress. Der arbejdes med selvindsigt, handleplaner, ventiler til at lette pres i hverdagen, teamspirit og dialog.

De 3 søjler i SVD-metoden er:

Stressorer

Bevidstgørelse af de ting på jobbet som kan stresse medarbejderne

Ventiler

Finde "ventiler" i organisation og hos medarbejderne som kan skabe ekstra luft

Dialog

Struktureret dialog der skaber en tryg kultur hvor man kan tale konstruktivt om pres

Gennem SVD-metoden arbejder vi med:

  • Måling af udbrændthed
    Vi tager "temperaturen" på virksomhedens og medarbejderens ressourcer før og efter processen. Det redder de medarbejder der allerede er ramt af stress, og giver resten af organisationen mulighed for at se, hvilken effekt et SVD-forløb har. 

  • Stress politik
    Arbejdspladsen vedtager en stresspolitik, som beskriver kort og præcist, hvad arbejdspladsen gør for at undgå, at medarbejdere udvikler stress samt hvad arbejdspladsen  gør, hvis en medarbejder bliver ramt af stress. I får Idéskabelon til udarbejdelse af stresspolitik.

  • Stress APV
    Arbejdspladsen kortlægger stressorer på arbejdspladsen, laver handlingsplaner for de faktorer, som der kan ændres på og beskriver de stressorer, som er en del af arbejdet og som skal håndteres i hverdagen.

  • Individuel stresskort
    Medarbejderne udarbejder et personligt stresskort, der giver overblik over sårbarheder og styrker i forhold til pres i arbejdet. Stresskortet skaber grundlag for selvindsigt og en god dialog, så stress kan tages i opløbet.

  • Ventiler i hverdagen
    Vi kortlægger sammen de ventiler, der kan lette hverdagen og skabe teamspirit under pres. Ved at kende hvilke ventiler, der kan trækkes på, kan man effektivt modvirke spidsbelastninger.

  • Dialogkort
    Giver både leder og medarbejder en konstruktiv ramme for at tale om stress og sundhed.  Dialogkortet leder til,   individuelle handleplaner og aftaler til forebyggelse af at stress udvikler sig..

Der er en hårfin balance mellem høj produktivitet og stress. De fleste organisationer ønsker at ramme denne balance bedst muligt. Derfor går de fleste arbejdspladser på et knivsæg og derfor ser vi så mange stress sygemeldinger i dag.

Det er ikke alt stress, som er forårsaget af arbejdet. Vi er trods alt hele mennesker, der møder ind på arbejdspladsen. Alle svinger i ressourceniveau, hvilket kan skyldes mange forskellige ting, der sker i privatlivet. Hvis arbejdspladsen vil have en stærk medarbejderstab, er det også vigtigt at kunne rumme at enkelte medarbejder falder i ressourceniveau i perioder.

Alt stressforskning peger på at medarbejderens effektivitet falder, når kroppen og hjernen begynder at reagere på et for højt pres gennem længere tid. Derfor kan det virkelig betale sig at handle hurtigt og effektivt i hverdagen på at finde ventiler til at lette presset på den enkelte medarbejder.

Et stort pres, som potentielt kan give stress, kan være svært at tale om, før det giver helbredsmæssige problemer. Det kræver både selvindsigt og mod fra medarbejderen. Lederen skal ofte se problemet, før det opstår, hvilket kan være en næsten umulig opgave. Derfor er dialog essentielt for at kunne omdirigere arbejde og forebygge stress.

SVD-metoden lægger op til bevidstgørelse af stressorer på arbejdspladsen og at gøre dialog om pres i arbejdet ubesværet.  Når handlemuligheder, også kaldet ventiler, er kortlagt på forhånd får organisationen et godt grundlag for effektive handlinger og et godt fælles flow.

Psykoterapi til medarbejdere – 5 gode råd

af

De personlige ressourcer er mere end nogensinde relevant for en virksomhed. Vi har et yderst effektivt arbejdsliv i Danmark og interessen for at hver medarbejder præsterer optimalt hver dag har nok aldrig været større. Derfor er medarbejderne et vigtigt aktivt for virksomheden, som altid er værd at pleje.

Alle mennesker svinger i ressourceniveau i perioder, hvilket kan skyldes mange forskellige ting, der sker både på arbejdet og i privatlivet. Vi er ikke født med en manual til livet og vi må derfor alle finde vores vej gennem livets udfordringer. Ethvert menneske har mulighed for at udvikle sine evner til at håndtere udfordringer og kan have brug for at sætte sig selv på ”skoleskemaet” i livets skole. Det kan bl.a. gøres ved at konsultere en psykoterapeut.

Giver det mening at tilbyde en medarbejder psykoterapeutiske samtaler?

Det er jo op til den enkelte medarbejder at møde ind på arbejdet med de ressourcer jobbet kræver. Derfor kan det alligevel være en gevinst for en virksomhed at investere i en medarbejders personlige overskud, ikke blot for organisationens skyld, som ofte er et lille ”minisamfund”, med en bundlinje, men også for at medarbejderen opnår større tilfredshed og styrke til arbejdet og livet.

5 gode råd
når psykoterapeutisek samtaler tilbydes

1. Tilbud og ikke et krav. 

Samtaler med psykoterapeut skal altid være et tilbud og ikke et krav.

2. Lav en forventningsaftale.

Lav en forventningsaftale om, hvor mange samtaler, der bevilliges og hvornår på dagen/ugen samtalerne kan gennemføres. 

3. Aftal hvem der tager kontakt

Aftal med medarbejderen, hvem der foretager den første kontakt til psykoterapeuten. (hvis lederen laver den første aftale, aftal hvad der siges til psykoterapeuten).

4. Vær ærlig om dine forventninger

Vær ærlig omkring, hvad du som leder håber, der bliver resultatet af samtalerne (lederens incitament til at bevillige samtalerne).

5. Spørg ikke til indholdet

Indholdet af samtalerne er privat, men du kan som leder med fordel vise medarbejderen interesse ved at spørge generelt til, hvordan det går.