En god APV proces

af

Hvad er dine erfaringer med APV (ArbejdsPladsVurdering)?

Kan du svare, jeg har oplevet en super god proces, hvor vi fik styr på nogle vigtige ting i forhold til arbejdsmiljøet?

Hvis du svarer et klart ”ja!”, så behøver du ikke læse videre ...

​

Har du ikke prøvet at lave APV på din virksomhed eller har I ikke en super god oplevelse med det, så er dette relevant for dig:

APV har været lovpligtig i mange år og skal laves, når der er minimum én ansat på virksomheden

APV skal gentages minimum hvert 3. år eller hvis der sker større ændringer på virksomheden.


Ved en god APV-proces, har I

  • fået en god snak om hverdagen og hvilke udfordringer der er.
  • snakket om de forskellige arbejdsområder, der skal være styr på i forhold til arbejdsmiljøet
  • fundet løsninger, der letter hverdagen ( og evt. skabt større effektivitet og bedre samarbejde)

Dansk Arbejdsmiljø, Leopardvej 2, 7700 Thisted, har mange års erfaring med at lave gode og brugbare APV-processer på virksomheder. Ring 92 72 02 00 og få en snak med os om det, hvis I er interesserede.


Har I styr på de lovpligtige dokumenter?

af

Det er rart at have styr på de lovpligtige dokumenter, når Arbejdstilsynet kommer forbi. For hvem gider at have et påbud fra Arbejdstilsynet, som måske endda koster penge?  Dokumenterne er i virkeligheden heller ikke for Arbejdstilsynets skyld, så hvorfor ikke have nogle dokumenter, som faktisk gør en forskel i en travl hverdag? 

Alle virksomheder med minimum én ansat er forpligtet til at medarbejderen ikke udsættes for noget på arbejdsplads, som de bliver syge af eller kommer til skade ved, så enkelt kan det siges.

Beskæftigelsesministeriet har derfor gennem årene vedtaget nogle dokumenter, som alle virksomheder skal lave:

  • APV
  • Årlig arbejdsmiljødrøftelse
  • Beredskabsplan

APV (ArbejdsPladsVurdering) kender de fleste virksomheder. APVen skal laves minimum hvert 3 år eller når der sker ændringer på arbejdspladsen. En god APV kan forebygge mange belastninger, fordi man gennem APV ofte får nogle gode drøftelser om arbejdsmiljøet og fundet gode løsninger.

Mindre kendt er måske den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse har til formål, at virksomhederne holder fokus på at udvikle det gode arbejdsmiljø. Her skal I sætte et mål for det kommende års arbejde med arbejdsmiljøet og samle op på det foregående års indsats og resultater.

Afhængig af arbejdet og virksomhedens størrelse skal følgende forhold også være på plads:

  • ATEX-APV ”- en særlig vurdering af risikoen for eksplosion på arbejdspladsen.
  • Kemisk Risikovurdering - ved brug af produkter med faremærkning
  • Arbejdsmiljørepræsentant – ved minimum 10 ansatte
  • Eftersyn af maskiner og anlæg – ved brug af maskiner og amlæg
  • Risikovurdering for sygdom og arbejdsulykker – udvidet vurdering af særlige forhold.

Spørg Dansk Arbejdsmiljø. Vi hjælper jer med at komme i gang og  også gerne med at udarbejde dokumenterne. Ring 92 72 02 00 

Tunge løft

af

Muskel-skeletbesvær forårsaget af tunge løft er stadigvæk én af de største omkostninger for både virksomhed og samfund, når vi snakker om arbejdsbetingede lidelser. Samtidig er der store gevinster for virksomhederne i at have medarbejdere med høj anciennitet. Derfor er der kæmpe summer på spil, når vi snakker forebyggelse. Investeres der i de forkerte løsninger, taber virksomheden ikke blot penge til stor ærgelse, men virksomheden opnår ikke den forebyggende effekt, som der investeres i.

Producenter og forhandlere taler varmt for deres egne produkter, men tunge løft og indretning af arbejdspladsen kræver ofte et bredere perspektiv på arbejdsforholdene. Derfor giver det god mening at koble en arbejdsmiljøkonsulent på opgaven, inden der investeres.

"Jeg har mange gange forslået meget billigere og enklere løsninger end det, virksomheden var klar til at investere i. Gode ergonomiske løsninger og effektivitet går oftest hånd-i-hånd. Vi har gennem mange år været LEAN-eksperter, når det gælder konkrete ergonomiske løsninger, da en mere effektiv arbejdsgang ofte sparer på kroppen."

Hvor meget må man løfte?

"Jeg bliver ofte spurgt, hvor meget må man løfte, men det findes der ikke et enkelt svar på. Det afhænger bl.a. af, hvilket emne du står med, hvordan det skal håndteres og pladsen omkring dig. Når jeg vurderer tunge løft, kigger jeg i flere lovgivninger på én gang."

Tunge løft kræver en grundigere vurdering og løsningsforslagene hænger sammen med det hele billede af arbejdsforholdene.

Kan man ikke bare bruge sin krop rigtigt?

Når man bruger sin krop rigtigt, kan den holde til rigtig meget og bliver bare stærkere af at blive brugt, så jo der er noget om snakken! Omvendt overbelastes kroppen hurtigt, hvis man ikke passer på den og bruger den forkert. Der er dog grænser for hvad den kan holde til. Der er ikke nervebaner inde i diskusskiverne i ryggen, så du mærker ikke nedslidningen, før det er for sent. Det er derfor en god ide at få arbejdet vurderet af en ekspert.

Den rigtige træning og god arbejdsteknik er sundt for kroppen og holder den stærk langt op i årene.

S.V.D. en unik metode til forebyggelse af stress

af

Det er en ledelsesmæssig udfordrende opgave at gennemskue, hvad der vælter medarbejdere i arbejdet, før det er for sent. Stress-sygemeldinger er dyre for organisationen samt for medarbejderen og dennes familie. Der er store gevinster i at forebygge inden stress opstår.  De fleste stress-politikker og vejledninger til stress sætter ind, når det er for sent eller næsten for sent og medarbejderen allerede har tabt arbejdsevne. 

SVD-metoden gør medarbejdere og ledelse i fællesskab ansvarlige for at forebygge stress. Der arbejdes med selvindsigt, handleplaner, ventiler til at lette pres i hverdagen, teamspirit og dialog.

De 3 søjler i SVD-metoden er:

Stressorer

Bevidstgørelse af de ting på jobbet som kan stresse medarbejderne

Ventiler

Finde "ventiler" i organisation og hos medarbejderne som kan skabe ekstra luft

Dialog

Struktureret dialog der skaber en tryg kultur hvor man kan tale konstruktivt om pres

Gennem SVD-metoden arbejder vi med:

  • Måling af udbrændthed
    Vi tager "temperaturen" på virksomhedens og medarbejderens ressourcer før og efter processen. Det redder de medarbejder der allerede er ramt af stress, og giver resten af organisationen mulighed for at se, hvilken effekt et SVD-forløb har. 
  • Stress politik
    Arbejdspladsen vedtager en stresspolitik, som beskriver kort og præcist, hvad arbejdspladsen gør for at undgå, at medarbejdere udvikler stress samt hvad arbejdspladsen  gør, hvis en medarbejder bliver ramt af stress. I får Idéskabelon til udarbejdelse af stresspolitik.
  • Stress APV
    Arbejdspladsen kortlægger stressorer på arbejdspladsen, laver handlingsplaner for de faktorer, som der kan ændres på og beskriver de stressorer, som er en del af arbejdet og som skal håndteres i hverdagen.
  • Individuel stresskort
    Medarbejderne udarbejder et personligt stresskort, der giver overblik over sårbarheder og styrker i forhold til pres i arbejdet. Stresskortet skaber grundlag for selvindsigt og en god dialog, så stress kan tages i opløbet.
  • Ventiler i hverdagen
    Vi kortlægger sammen de ventiler, der kan lette hverdagen og skabe teamspirit under pres. Ved at kende hvilke ventiler, der kan trækkes på, kan man effektivt modvirke spidsbelastninger.
  • Dialogkort
    Giver både leder og medarbejder en konstruktiv ramme for at tale om stress og sundhed.  Dialogkortet leder til,   individuelle handleplaner og aftaler til forebyggelse af at stress udvikler sig..

Der er en hårfin balance mellem høj produktivitet og stress. De fleste organisationer ønsker at ramme denne balance bedst muligt. Derfor går de fleste arbejdspladser på et knivsæg og derfor ser vi så mange stress sygemeldinger i dag.

Det er ikke alt stress, som er forårsaget af arbejdet. Vi er trods alt hele mennesker, der møder ind på arbejdspladsen. Alle svinger i ressourceniveau, hvilket kan skyldes mange forskellige ting, der sker i privatlivet. Hvis arbejdspladsen vil have en stærk medarbejderstab, er det også vigtigt at kunne rumme at enkelte medarbejder falder i ressourceniveau i perioder.

Alt stressforskning peger på at medarbejderens effektivitet falder, når kroppen og hjernen begynder at reagere på et for højt pres gennem længere tid. Derfor kan det virkelig betale sig at handle hurtigt og effektivt i hverdagen på at finde ventiler til at lette presset på den enkelte medarbejder.

Et stort pres, som potentielt kan give stress, kan være svært at tale om, før det giver helbredsmæssige problemer. Det kræver både selvindsigt og mod fra medarbejderen. Lederen skal ofte se problemet, før det opstår, hvilket kan være en næsten umulig opgave. Derfor er dialog essentielt for at kunne omdirigere arbejde og forebygge stress.

SVD-metoden lægger op til bevidstgørelse af stressorer på arbejdspladsen og at gøre dialog om pres i arbejdet ubesværet.  Når handlemuligheder, også kaldet ventiler, er kortlagt på forhånd får organisationen et godt grundlag for effektive handlinger og et godt fælles flow.

Psykoterapi til medarbejdere – 5 gode råd

af

De personlige ressourcer er mere end nogensinde relevant for en virksomhed. Vi har et yderst effektivt arbejdsliv i Danmark og interessen for at hver medarbejder præsterer optimalt hver dag har nok aldrig været større. Derfor er medarbejderne et vigtigt aktivt for virksomheden, som altid er værd at pleje.

Alle mennesker svinger i ressourceniveau i perioder, hvilket kan skyldes mange forskellige ting, der sker både på arbejdet og i privatlivet. Vi er ikke født med en manual til livet og vi må derfor alle finde vores vej gennem livets udfordringer. Ethvert menneske har mulighed for at udvikle sine evner til at håndtere udfordringer og kan have brug for at sætte sig selv på ”skoleskemaet” i livets skole. Det kan bl.a. gøres ved at konsultere en psykoterapeut.

Giver det mening at tilbyde en medarbejder psykoterapeutiske samtaler?

Det er jo op til den enkelte medarbejder at møde ind på arbejdet med de ressourcer jobbet kræver. Derfor kan det alligevel være en gevinst for en virksomhed at investere i en medarbejders personlige overskud, ikke blot for organisationens skyld, som ofte er et lille ”minisamfund”, med en bundlinje, men også for at medarbejderen opnår større tilfredshed og styrke til arbejdet og livet.

5 gode råd
når psykoterapeutisek samtaler tilbydes

1. Tilbud og ikke et krav. 

Samtaler med psykoterapeut skal altid være et tilbud og ikke et krav.

2. Lav en forventningsaftale.

Lav en forventningsaftale om, hvor mange samtaler, der bevilliges og hvornår på dagen/ugen samtalerne kan gennemføres. 

3. Aftal hvem der tager kontakt

Aftal med medarbejderen, hvem der foretager den første kontakt til psykoterapeuten. (hvis lederen laver den første aftale, aftal hvad der siges til psykoterapeuten).

4. Vær ærlig om dine forventninger

Vær ærlig omkring, hvad du som leder håber, der bliver resultatet af samtalerne (lederens incitament til at bevillige samtalerne).

5. Spørg ikke til indholdet

Indholdet af samtalerne er privat, men du kan som leder med fordel vise medarbejderen interesse ved at spørge generelt til, hvordan det går.

2019 – Hos Fjerhuset blomstrer godt arbejdsmiljø

af

Blomsterbinder Louise Munkholm fra Fjerhuset i Thisted blev i 2019 kåret som ambassadør for godt arbejdsmiljø – nomineret af sin kollega for sin måde at skabe glæde, læring og fællesskab i hverdagen.

En kåring, hvor alle er vindere

For første gang nogensinde fandt Dansk Arbejdsmiljø vinderen af kåringen Ambassadør for godt arbejdsmiljø. En særlig kåring, hvor det netop er kolleger, medarbejdere eller ledere, der nominerer hinanden – og hvor både den nominerede og den, der indstiller, deler præmien.

“Det særlige ved denne kåring er, at anerkendelsen kommer fra dem, man arbejder sammen med i hverdagen. Det er de små handlinger, der gør den store forskel,” fortæller Mona Lagoni, direktør og rådgiver hos Dansk Arbejdsmiljø.


En hemmelig nominering

Det var kollegaen Gitte Villadsen, der i al hemmelighed havde nomineret Louise Munkholm. I sin indstilling beskrev hun Louise som en kollega, der skaber tryghed, deler sin viden og giver andre lyst til at yde mere:

“Louise er den skønneste kollega, jeg nogensinde har haft. Hun er fantastisk til at lære fra sig og dele opgaverne. Hun gør en forskel – både fagligt og menneskeligt.”


En overraskelse på arbejdspladsen

Louise Munkholm blev både glad og rørt, da hun uanmeldt fik overrakt anerkendelsen og præmien – to håndlavede påskeæg fra Chokoladekurven i Thisted. Selvom de to kolleger kun havde arbejdet sammen i et halvt år, var det tydeligt, at relationen havde haft stor betydning for arbejdsglæden.


Anerkendelse skaber arbejdsglæde

Ifølge Mona Lagoni var det netop nomineringens ærlighed og nærvær, der gjorde udslaget:

“Det varmer at læse, hvordan kolleger anerkender hinanden. Gittes nominering viser meget præcist, hvor stor betydning gode kolleger har for arbejdsmiljøet.”


Om kåringen

Kåringen som ambassadør for godt arbejdsmiljø er oprettet af Dansk Arbejdsmiljø for at sætte fokus på de mennesker, der i hverdagen bidrager til trivsel, fællesskab og arbejdsglæde.

Der var i 2019 nomineringer fra hele landet – særligt fra Mors, Salling og Thy.

Denne kåring blev også omtalt i lokale medier:
👉 Læs artiklen hos SallingWeb.dk


Læs mere om vores ambassadør for godt arbejdsmiljø